< Salme 116 >
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Nagra Ra Anumzamofona navesinentoe. Na'ankure Agra nagerura nentahino asunku'ma hunanteno nazama hinogu'ma krafa kema huana antahinenamie.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Na'ankure Agrama agesa anteno antahi nenamia zankura, nagrama kasefa'ma hu'na manisanua kna'afina agriteke nunamuna hugahue.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
Fri'zamo'a nofimo'ma nazeri anakiaza nehigeno, fri vahe kumaku'ma koro huazamo'a, nazeri fenkami netre. Ana zamo hige'na knazampi nemani'na nasu zampi nemanue. (Sheol )
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Ana'ma nehige'na Ra Anumzamofo agi ahe'na, Ra Anumzamoka nagu'vazio hu'na nunamuna nehue.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Ra Anumzamo'a asunku huneranteno, fatgo avu'ava nehia ne' mani'neankino, tagri Anumzamofona arimpa fruzamo'a avite'ne.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Zamagra'ama zamaza osuga vahera, Ra Anumzamo'a kegava hunezmante. Korapara ra hazenkezampi mani'nogeno naguravazi'ne.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Menina narimpa fru hu'na mani'noe. Na'ankure Ra Anumzamo'a knare hunante'ne.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Nagrira fri'zampinti nagu'vazino nenavreno, navunura eri haminenanteno, naza hige'na trakara hu'na nomasoe.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Ana nehigu nagra kasefa'ma hu'na ama mopafima manisanua kna'afina, Ra Anumzamofo avure kana vano hugahue.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Nagra Ra Anumzamokare namentinti nehugu amanage hugahue. Ranknazamo nazeri haviza nehie.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Nagra antahintahi hakarema nehua knafina amanage hu'na Kagritega kezana netue. Maka amama mani'naza vahera havige nehaza vahe mani'naze.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Ra Anumzamo'ma maka knare avu'ava zama hunante'nea zantera, nagra na'a nona hu'na amigahue?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Waini ofama erino Ra Anumzamofonte emerisga hiaza hu'na nagu'vazino navre'nea zankura musenkase nehu'na, agi'a ahentesga hugahue.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Hagi Anumzamofo vahe'ma maka eme etruma hanafina, nazano hugahue hu'nama Ra Anumzamofo avure'ma huvempama hu'noa zantamina hugahue.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Ra Anumzamofoma amage'manentaza vahe'ma frizana, Anumzamofo avurera so'e zantfa nehie.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Ra Anumzamoka nagra kagri eri'za vahe mani'noanki'na, eri'za vahekamo'na kagri nompima eri'za e'neria a'mofo mofavre mani'noe. Ana hu'neankinka nofimo'ma kinama renante'neana katufenka nazeri fru hu'nane.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Ana hu'neanki'na kagritega humuse ofani'a hunegante'na, Ra Anumzamoka kagire nunamuna hugahue.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Hagi nazano hugahue hu'nama Ra Anumzamofo avure'ma huvempama hu'noa zantamina, maka Anumzamofo vahe'ma eme etruma hanafina ana zana hugahue.
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
Jerusalemi kuma'mofo agu'afima, Ra Anumzamofo mono noma me'nea kumapi, Ra Anumzamofo agi'a husga huntesue.