< Salme 116 >
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!