< Salme 116 >

1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Ich liebe Jehova; denn er hörte meine Stimme, mein Flehen;
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
denn er hat zu mir geneigt sein Ohr; und ich will ihn anrufen in allen meinen Tagen.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
Es umfingen mich die Bande des Todes, und die Bedrängnisse des Scheols erreichten mich; ich fand Drangsal und Kummer. (Sheol h7585)
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Und ich rief an den Namen Jehovas: Bitte, Jehova, errette meine Seele!
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Gnädig ist Jehova und gerecht, und unser Gott ist barmherzig.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Jehova bewahrt die Einfältigen; ich war elend, und er hat mich gerettet.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Kehre wieder, meine Seele, zu deiner Ruhe! Denn Jehova hat wohlgetan an dir.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Denn du hast meine Seele errettet vom Tode, meine Augen von Tränen, meinen Fuß vom Sturz.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Ich werde wandeln vor Jehova in dem Lande der Lebendigen.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Ich glaubte, darum redete ich. Ich bin sehr gebeugt gewesen.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Ich sprach in meiner Bestürzung: Alle Menschen sind Lügner!
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Wie soll ich Jehova alle seine Wohltaten an mir vergelten?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Den Becher der Rettungen will ich nehmen und anrufen den Namen Jehovas.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Ich will Jehova meine Gelübde bezahlen, ja, in der Gegenwart seines ganzen Volkes.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Kostbar ist in den Augen Jehovas der Tod seiner Frommen.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Bitte, Jehova! Denn ich bin dein Knecht; ich bin dein Knecht, der Sohn deiner Magd; gelöst hast du meine Bande.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Dir will ich Opfer des Lobes opfern, und anrufen den Namen Jehovas.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Ich will Jehova meine Gelübde bezahlen, ja, in der Gegenwart seines ganzen Volkes.
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
In den Vorhöfen des Hauses Jehovas, in deiner Mitte, Jerusalem. Lobet Jehova!

< Salme 116 >