< Salme 116 >
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Melɔ̃ Yehowa, elabena ese nye gbe; ese nye avifafa be wonekpɔ nublanui nam.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Esi wòtrɔ to ɖe gbɔnye ta la, mayɔe zi ale si mele agbe.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
Ku ƒe kawo blam, eye tsiẽƒe ƒe vevesese va dzinye. Hiã tum, eye nuxaxa va dzinye. (Sheol )
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Tete meyɔ Yehowa ƒe ŋkɔ be, “O! Yehowa, ɖem!”
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Yehowa nye amenuvetɔ kple dzɔdzɔetɔ; míaƒe Mawu la yɔ fũu kple nublanuikpɔkpɔ.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Yehowa kpɔa ame siwo fa tu le dzi me la ta; esi menɔ hiahiã gã aɖe me la, eɖem le eme.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
O! Luʋɔnye, gagbɔ ɖe eme, elabena Yehowa nyo dɔ me na wò.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
O! Yehowa, wòe ɖe nye luʋɔ tso ku me, nye ŋkuwo tso aɖatsi si me, nye afɔwo tso anyidzedze me;
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
be mate ŋu azɔ le Yehowa ŋkume le agbagbeawo ƒe anyigba dzi.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Mexɔe se, eya ta megblɔ be, “Wokaa hiãm ŋutɔ.”
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Eye le nye moya me, megblɔ be, “Amegbetɔwo katã nye aʋatsokalawo.”
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Aleke mawɔ aɖo dɔmenyo siwo katã Yehowa wɔ nam la teƒe nɛ?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Makɔ xɔxɔ ƒe kplu la ɖe dzi, eye mayɔ Yehowa ƒe ŋkɔ.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Maxe nye adzɔgbeɖefe na Yehowa le eƒe dukɔ blibo la ŋkume.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Eƒe ame kɔkɔewo ƒe ku nye nu xɔasi le Yehowa ŋkume.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
O! Yehowa, menye wò dɔla vavã, wò dɔlae menye, wò subɔla ƒe viŋutsue menye, eye nèɖem tso nye gakɔsɔkɔsɔ siwo blam la me.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Masa akpedavɔ na wò, eye mayɔ Yehowa ƒe ŋkɔ.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Maxe nye adzɔgbeɖefe na Yehowa, le eƒe dukɔ blibo la ŋkume,
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
le Yehowa ƒe aƒe ƒe xɔxɔnuwo, le mia dome, o Yerusalem. Mikafu Yehowa.