Salme 116
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Ka huithuinah ol te BOEIPA loh a yaak coeng dongah ka lungnah.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Kai taengla a hna a kaeng dongah ka hing tue khuiah ka khue ni.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
Dueknah rhuihet neh saelkhui longcaek loh kai n'caeng. Citcai loh kai m'hmuh tih kothae loh m'vuei. (Sheol h7585)
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Te vaengah, “Aw BOEIPA ka hinglu he poenghal sak lah,” tila BOEIPA ming te ka khue.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Lungvatnah BOEIPA tah dueng tih mamih kah Pathen loh a haidam.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
BOEIPA loh hlangyoe a ngaithuen. Ka tlayae vaengah kai n'khang.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
BOEIPA loh nang ham a phai coeng dongah aw ka hinglu na ngolbuel la ha mael laeh.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Ka hinglu he dueknah lamkah, ka mik he mikphi lamkah, ka kho khaw thuihkoek dong lamkah nan pumcum sak.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Te dongah mulhing khohmuen kah BOEIPA mikhmuh ah ka pongpa van ni.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Kai loh, “Ka tholh tangkik,” ka ti vaengah pataeng ka tangnah.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Kai loh ka tamto vaengah, “Hlang boeih he laithae ni,” ka ti.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Kai ham a thennah boeih he BOEIPA taengah metlam ka thuung eh?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Khangnah boengloeng te ka pom vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah ka thuung pawn ni.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
A hlangcim rhoek kah dueknah he BOEIPA mikhmuh ah vang.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Aw BOEIPA, kai he na sal pai ni. Na salnu kah a ca, na sal kai he, ka kuelrhui lamloh nan hlam.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Nang taengah uemonah hmueih ka nawn vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah,
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
BOEIPA im vongup neh Jerusalem nang khuiah ka thuung pawn ni. BOEIPA tah thangthen uh.
