Salme 115

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.

Bizgǝ ǝmǝs, i Pǝrwǝrdigar, bizgǝ ǝmǝs — Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting üqün, ⱨǝⱪiⱪǝt-sadaⱪiting üqün, Ɵz namingƣa xan-xǝrǝp kǝltürgǝysǝn.

2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Əllǝr nemixⱪa «Ularning Hudasi ⱪǝyǝrdǝ?» dǝp [mazaⱪ] ⱪilixidu?

3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Biraⱪ Hudayimiz bolsa ǝrxlǝrdidur; Nemini halisa, U xuni ⱪilƣandur.

4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.

Ularning butliri bolsa pǝⱪǝt kümüx-altundin ibarǝt, Insanning ⱪolliri yasiƣinidur, halas.

5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.

Ularning aƣzi bar, biraⱪ sɵzliyǝlmǝydu; Kɵzliri bar, kɵrmǝydu;

6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.

Ⱪulaⱪliri bar, anglimaydu, Burni bar, puriyalmaydu;

7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.

Ⱪolliri bar, siliyalmaydu; Putliri bar, mangalmaydu; Kaniyidin ⱨeqbir sada qiⱪarmaydu.

8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.

Ularni yasiƣanlar ularƣa ohxaxtur, Ularƣa tayanƣanlarmu xundaⱪtur.

9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

I Israil, Pǝrwǝrdigarƣa tayininglar; U silǝrgǝ yardǝm ⱪilƣuqinglar ⱨǝm ⱪalⱪininglardur.

10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

I Ⱨarun jǝmǝti, Pǝrwǝrdigarƣa tayininglar; U silǝrgǝ yardǝm ⱪilƣuqi ⱨǝm silǝrning ⱪalⱪininglardur.

11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Pǝrdǝrdigardin ǝyminidiƣanlar, Pǝrwǝrdigarƣa tayininglar; U silǝrgǝ yardǝm ⱪilƣuqi ⱨǝm ⱪalⱪininglardur.

12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.

Pǝrwǝrdigar bizni ǝslǝp kǝldi; U bǝht ata ⱪilidu; U Israil jǝmǝtigǝ bǝht ata ⱪilidu; U Ⱨarun jǝmǝtigǝ bǝht ata ⱪilidu;

13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.

Pǝrwǝrdigardin ǝyminidiƣanlarƣa, Qongliri ⱨǝm kiqiklirigimu bǝht ata ⱪilidu.

14 Herren formere eder, eder og eders Børn!

Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ ⱪoxlap beridu, Silǝrgǝ ⱨǝm pǝrzǝntliringlarƣa;

15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.

Silǝrgǝ Pǝrwǝrdigar tǝripidin bǝht ata ⱪilinƣan, Asman-zeminni Yaratⱪuqidin bǝrikǝtlǝngǝn!

16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Asmanlar bolsa Pǝrwǝrdigarning asmanliridur; Biraⱪ zeminni bolsa insan baliliriƣa tapxurƣandur.

17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.

Ɵlüklǝr Yaⱨni mǝdⱨiyiliyǝlmǝydu, Süküt diyariƣa qüxüp kǝtkǝnlǝrmu xundaⱪ;

18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

Biraⱪ bizlǝr ⱨazirdin baxlap Yaⱨⱪa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturimiz! Ⱨǝmdusana!