Salme 115
1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Bizge emes, i Perwerdigar, bizge emes — Özgermes muhebbiting üchün, heqiqet-sadaqiting üchün, Öz naminggha shan-sherep keltürgeysen.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
Eller némishqa «Ularning Xudasi qeyerde?» dep [mazaq] qilishidu?
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Biraq Xudayimiz bolsa ershlerdidur; Némini xalisa, U shuni qilghandur.
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Ularning butliri bolsa peqet kümüsh-altundin ibaret, Insanning qolliri yasighinidur, xalas.
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
Ularning aghzi bar, biraq sözliyelmeydu; Közliri bar, körmeydu;
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
Qulaqliri bar, anglimaydu, Burni bar, puriyalmaydu;
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
Qolliri bar, siliyalmaydu; Putliri bar, mangalmaydu; Kaniyidin héchbir sada chiqarmaydu.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Ularni yasighanlar ulargha oxshashtur, Ulargha tayan’ghanlarmu shundaqtur.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
I Israil, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchinglar hem qalqininglardur.
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
I Harun jemeti, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchi hem silerning qalqininglardur.
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Perderdigardin eyminidighanlar, Perwerdigargha tayininglar; U silerge yardem qilghuchi hem qalqininglardur.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
Perwerdigar bizni eslep keldi; U bext ata qilidu; U Israil jemetige bext ata qilidu; U Harun jemetige bext ata qilidu;
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
Perwerdigardin eyminidighanlargha, Chongliri hem kichiklirigimu bext ata qilidu.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
Perwerdigar silerge qoshlap béridu, Silerge hem perzentliringlargha;
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
Silerge Perwerdigar teripidin bext ata qilin’ghan, Asman-zéminni Yaratquchidin beriketlen’gen!
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Asmanlar bolsa Perwerdigarning asmanliridur; Biraq zéminni bolsa insan balilirigha tapshurghandur.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
Ölükler Yahni medhiyiliyelmeydu, Süküt diyarigha chüshüp ketkenlermu shundaq;
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Biraq bizler hazirdin bashlap Yahqa ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturimiz! Hemdusana!
