Salme 115

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.

Ne nam, Gospod, ne nam; temuč imenu svojemu daj čast, zavoljo milosti svoje, zavoljo zvestobe svoje.

2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Zakaj bi govorili narodi: Kje je sedaj njih Bog?

3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Saj Bog naš je v samih nebesih, storí, karkoli mu je po volji.

4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.

Maliki njih sreberni in zlati, delo rok človeških,

5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.

Usta imajo, pa ne govoré; oči, pa ne vidijo;

6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.

Ušesa imajo, pa ne slišijo; nos imajo, pa ne duhajo;

7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.

Roke, pa ne tipajo; noge, pa ne hodijo; z grlom svojim ne črhnejo.

8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.

Podobni so njim, ki jih delajo, kdorkoli jim zaupa.

9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Izrael, zaupaj Gospodu; pomoč je tém in ščit je tém.

10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Vi iz družine Aronove, zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.

11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Boječi se Gospoda zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.

12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.

Gospod spomnivši se nas bode blagoslavljal; blagoslavljal družino Izraelovo, blagoslavljal družino Aronovo.

13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.

Blagoslavljal boječe se Gospoda, male in velike vred.

14 Herren formere eder, eder og eders Børn!

Množil vas bode Gospod, vas in otroke vaše.

15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.

Blagoslovljeni bodete Gospodu, kateri je narodil nebo in zemljo.

16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Sama nebesa, nebesa so Gospodova; in zemlja, katero je dal sinom človeškim.

17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.

Ne kateri so umrli, hvalijo Gospoda; ne katerikoli gredó dol v kraj molčanja,

18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

Ampak mi bodemo blagoslavljali Gospoda; od sedaj do vekomaj. Aleluja!