< Salme 115 >

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Ne nama, Gospode, ne nama, nego imenu svojemu daj slavu, po milosti svojoj, po istini svojoj.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
Zašto da govore narodi: gdje li je Bog njihov?
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Bog je naš na nebesima, tvori sve što hoæe.
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Idoli su njihovi srebro i zlato, djelo ruku èovjeèijih.
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
Usta imaju, a ne govore; oèi imaju, a ne vide;
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
Uši imaju, a ne èuju; nozdrve imaju, a ne mirišu;
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
Ruke imaju, a ne hvataju; noge imaju, a ne hode, i ne puštaju glasa iz grla svojega.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Taki su i oni koji ih grade, i svi koji se uzdaju u njih.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Dome Izrailjev, uzdaj se u Gospoda; on im je pomoæ i štit.
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Dome Aronov, uzdaj se u Gospoda; on im je pomoæ i štit.
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Koji se bojite Gospoda, uzdajte se u Gospoda; on im je pomoæ i štit.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
Gospod nas se opominje, blagosilja nas, blagosilja dom Izrailjev, blagosilja dom Aronov;
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
Blagosilja one koji se boje Gospoda, male i velike.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
Da vam Gospod umnoži blagoslove, vama i sinovima vašim!
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
Gospod da vas blagoslovi, tvorac neba i zemlje!
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Nebo je nebo Gospodnje, a zemlju je dao sinovima èovjeèijim.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
Neæe te mrtvi hvaliti, Gospode, niti oni koji siðu onamo gdje se muèi.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Nego æemo mi blagosiljati Gospoda otsad i dovijeka. Aliluja!

< Salme 115 >