Salme 115
1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Ikkje oss, Herre, ikkje oss, men ditt namn gjeve du æra for di miskunn, for din truskap skuld!
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
Kvifor skal heidningarne segja: «Kvar er no deira Gud?»
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Vår Gud er då i himmelen, alt det han vil, gjer han.
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Deira avgudar er sylv og gull, eit verk av menneskjehender.
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
Dei hev munn, men talar ikkje, dei hev augo, men ser ikkje;
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
dei hev øyro, men høyrer ikkje, dei hev nos, men luktar ikkje.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
Med sine hender grip dei ikkje, med sine føter gjeng dei ikkje, dei hev ikkje mål i strupen.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Som desse er, vert dei som lagar deim, alle som set si lit til deim.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Israel, lit på Herren! Han er deira hjelp og skjold.
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Arons hus, lit på Herren! Han er deira hjelp og skjold.
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
De som ottast Herren, lit på Herren! Han er deira hjelp og skjold.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
Herren kom oss i hug, han skal velsigna, han skal velsigna Israels hus, han skal velsigna Arons hus,
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
han skal velsigna deim som ottast Herren, dei små med dei store.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
Herren late dykk auka, dykk og dykkar born!
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
Velsigna er de av Herren, han som skapte himmel og jord.
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Himmelen er himmel for Herren, men jordi hev han gjeve menneskjeborni.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
Dei daude lovar ikkje Herren, ingen av deim som stig ned i stilla.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Men me skal lova Herren frå no og til æveleg tid. Halleluja!
