Salme 115
1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
