Salme 115

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.

Tsy zahay ry Iehovà, tsy zahay fa i tahina’oy, ro anolorañe engeñe, ty amy fiferenaiña’o naho ty figahiña’o.

2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Ino ty atao’ o kilakila ‘ndatio ty hoe: Aia t’i Andrianañahare’ iareo?

3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Andindiñe ao t’i Andrianañaharentika; anoe’e iaby ze satrin’ arofo’e.

4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.

Volamena naho vola-foty ty fitalahoa’ iareo, satam-pità’ ondaty.

5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.

Amam-bava iereo, fe tsy mivolañe, ama-maso, f’ie tsy mahatrea;

6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.

aman-tsofy, f’ie tsy mahatsanoñe; aman’ oroñe, f’ie tsy mahaàntsoñe;

7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.

aman-taña, f’ie tsy maharambe, aman-tomboke, f’ie tsy mahalia; tsy mahalefe fiñeoñeoñañe o feo’eo.

8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.

Ho hambañe ama’e ty mamboatse aze, Eka! ze hene mpiato ama’e.

9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Ry Israele, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.

10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Ry tarira’ i Aharone, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.

11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Ry mañeveñe am’ Iehovà, atokiso Iehovà! Ie ty mpañimba naho kalan-defo’ iareo.

12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.

Fa nitiahi’ Iehovà tika, ho tahie’e; ho soae’e ty anjomba’ Israele, ho soae’e ty anjomba’ i Aharone,

13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.

ho tahie’e o mañeveñe am’ Iehovào, ndra ty kede ndra ty bey.

14 Herren formere eder, eder og eders Børn!

Hampivangongoe’ Iehovà nahareo, inahareo naho o tiri’ areoo,

15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.

hampanintsiña’ Iehovà, Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy.

16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

O andikerañeo! a Iehovà o likerañeo, fe natolo’e amo ana’ i Dameo ty tane toy.

17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.

Tsy mandrenge Ià o vilasio, ndra ia ia mizotso mb’am-bangìñe ao;

18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

Fe hañandriañe Ià tika henane zao ho nainai’e nainai’e. Treño t’Ià!