Salme 115
1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Non nobis, Domine, non nobis, sed nomini tuo da gloriam:
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
super misericordia tua et veritate tua; nequando dicant gentes: Ubi est Deus eorum?
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Deus autem noster in cælo; omnia quæcumque voluit fecit.
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Simulacra gentium argentum et aurum, opera manuum hominum.
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
Os habent, et non loquentur; oculos habent, et non videbunt.
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
Aures habent, et non audient; nares habent, et non odorabunt.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
Manus habent, et non palpabunt; pedes habent, et non ambulabunt; non clamabunt in gutture suo.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Similes illis fiant qui faciunt ea, et omnes qui confidunt in eis.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Domus Israël speravit in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Domus Aaron speravit in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Qui timent Dominum speraverunt in Domino; adjutor eorum et protector eorum est.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
Dominus memor fuit nostri, et benedixit nobis. Benedixit domui Israël; benedixit domui Aaron.
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
Benedixit omnibus qui timent Dominum, pusillis cum majoribus.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
Adjiciat Dominus super vos, super vos et super filios vestros.
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
Benedicti vos a Domino, qui fecit cælum et terram.
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Cælum cæli Domino; terram autem dedit filiis hominum.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
Non mortui laudabunt te, Domine, neque omnes qui descendunt in infernum: (questioned)
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
sed nos qui vivimus, benedicimus Domino, ex hoc nunc et usque in sæculum.]
