Salme 115

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.

Ra Anumzamoka tagra rantagia e'origahunanki, kagrake rankagia erigahane. Na'ankure kagra maka zupama vagaore kavesi zanku'ene, hugahuema hu'nana zama amage'ma antenkama nehana zanku huta, kagi'a husga hunegantone.

2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Nagafare ama mopafima mani'naza vahe'mo'za tagrikura hu'za, Anumza zamimo'a iga mani'ne hu'za nehaze?

3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Tagri Anumzamo'a monafinka mani'neankino nazano hunaku'ma hiazana agra'a avesite amne nehie.

4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.

Hianagi mago'a vahe'mokizmi havi anumzana, silvareti'ene golireti vahe'mo'za avako hu'za zamazanteti tro hu'naze.

5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.

Ana havi anumzantamina zamagira me'neanagi, keaga nosu'za, zamavurga me'neanagi, onkegahaze.

6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.

Hagi zamagesa me'neanagi keaga nontahi'za, zamagona me'neanagi mna ontahigahaze.

7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.

Zamazana me'neanagi mago zana avakora hu'za nonke'za, zamagia me'neanagi kana ante'za vanoa nosu'za, zamanankena me'neanagi, zamagerura orugahaze.

8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.

Hagi ana havi anumzantamima tro'ma nehaza vahe'mo'za ana havi anumzantamo'zama havizama nehazaza hu'za zamagra haviza nehanage'za, ana havi anumzante'ma zamentintima nehanaza vahe'mo'za zamagranena haviza hugahaze.

9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Hagi tamagra Israeli vahe'mota Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure agra hankogna huno mani'neankino, agrake'za tamahorakeno tamagura nevazino kegava huneramante.

10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Aroni nagapinti'ma pristi eri'zama e'neriza nagamota, Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure agra hankogna hu'neankino agrake'za tamahorakeno tamagura nevazino, kegava huneramante.

11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Hagi Ra Anumzamofonku koro'ma hunteta agoraga'ama nemaniza vahe'mota, Ra Anumzamofonte tamentintia hiho. Na'ankure Agra tamazahu ne' mani'neno tamagri hanko mani'neankino, Agrake'za tamahora keno tamagura nevazino kegava huneramante.

12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.

Ra Anumzamo'a ageraokani agesa antahi neramiankino, asomura hurantegahie. Israeli vahera asomura hunezmanteno, Aroni naga'ma pristi eri'zama e'neriza naga'enena asomura huzmantegahie.

13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.

Zamagi me'nea vahero zamagi omane vahe'mo'zanema, Ra Anumzamofonkuma koro'ma nehaza vahera Anumzamo'a asomu huzmantegahie.

14 Herren formere eder, eder og eders Børn!

Ra Anumzamo'a asomu huramantena tamagra mofavrea kasente hakare nehanageno, tamagri mofavre naga'enena asomura huzmantesnige'za mofavrea kasente hakare hanaze.

15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.

Ra Anumzana monane mopanema tro'ma hu'nea Anumzamo tamagrira asomura huramantesie.

16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Monafina Ra Anumzamo nemanino, ama mopa vahemotagu maniho huno tami'ne.

17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.

Ko'ma fri'naza vahe'mo'za zagamera hu'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga osugahaze. Na'ankure zamagra fri'za keaga osu kumapi, matipi umani'naze

18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

Hianagi tagra Ra Anumzamofona menine henka'anena agri agi'a ahentesga huvava huta vanune. Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hanune!