< Salme 115 >
1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
14 Herren formere eder, eder og eders Børn!
HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!