Salme 115

1 Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.

Ne nama, o Jahve, ne nama, već svom imenu slavu daj zbog ljubavi i vjernosti svoje.

2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

Zašto da govore pogani: “TÓa gdje je Bog njihov?”

3 Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.

Naš je Bog na nebesima, sve što mu se svidi to učini.

4 Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.

Idoli su njihovi srebro i zlato, ljudskih su ruku djelo.

5 De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.

Usta imaju, a ne govore, oči imaju, a ne vide.

6 De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.

Uši imaju, a ne čuju, nosnice, a ne mirišu.

7 De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.

Ruke imaju, a ne hvataju, noge imaju, a ne hodaju; glas im iz grla ne izlazi.

8 Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.

Takvi su i oni koji ih napraviše i svi koji se u njih uzdaju.

9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Dome Izraelov, u Jahvu se uzdaj! - On je štit i pomoćnik njihov.

10 Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Dome Aronov, u Jahvu se uzdaj! - On je štit i pomoćnik njihov.

11 I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

Štovatelji Jahvini, u Jahvu se uzdajte! - On je štit i pomoćnik njihov.

12 Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.

Jahve će se nas spomenut' i on će nas blagoslovit': blagoslovit će dom Izraelov, blagoslovit će dom Aronov,

13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.

blagoslovit će one koji se Jahve boje - i male i velike.

14 Herren formere eder, eder og eders Børn!

Umnožio vas Jahve, vas i vaše sinove!

15 Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.

Blagoslovio vas Jahve koji stvori nebo i zemlju!

16 Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Nebo je nebo Jahvino, a zemlju dade sinovima čovječjim.

17 De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.

Ne, Jahvu mrtvi ne hvale, nitko od onih što siđu u Podzemlje.

18 Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!

Mi živi, mi Jahvu slavimo sada i dovijeka. Aleluja.