< Salme 114 >

1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Hus fra et Folk, som havde et fremmed Maal,
Kathutkung: Panuekhoeh Isarel hah Izip ram hoi a rasa teh, Jakop imthung hah lawk phunlouk koehoi a tâcokhai awh toteh,
2 da blev Juda til hans Helligdom, Israel til hans Herredømme.
Judah teh hmuen kathoung lah a coung. Isarel teh uknae lah a coung.
3 Havet saa det og flyede; Jordanen vendte om og løb tilbage.
Talîpui ni a hmu teh a yawng, Jordan palang teh a ban.
4 Bjergene sprang som Vædre, Højene som unge Lam.
Monnaw teh tutan patetlah, monruinaw teh tuca patetlah a coukdouk awh.
5 Hvad skete dig, du Hav! at du flyede? du Jordan! at du vendte om og løb tilbage?
Oe talîpui bangdawkmaw na yawng, Oe Jordan palang, bangdawkmaw na ban.
6 I Bjerge! at I sprang som Vædre? I Høje! som unge Lam?
Oe monnaw bangdawkmaw tutan patetlah na coukdouk. Oe monruinaw bangdawkmaw tuca patetlah na coukdouk awh.
7 Bæv, o Jord! for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt;
Oe talai, BAWIPA hmalah pâyaw nateh, Jakop Cathut hmalah pâyaw haw.
8 han, som forvandler Klippen til en vandrig Sø, Flint til et Kildevæld!
Ama teh, lungsong hah tuikamuem lah, lungtaw hah tuiphuek lah kacoungsakkung doeh.

< Salme 114 >