< Salme 112 >

1 Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
Блажен муж бояйся Господа, в заповедех Его восхощет зело.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
Сильно на земли будет семя его, род правых благословится:
3 Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.
слава и богатство в дому его, и правда его пребывает в век века.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.
Возсия во тме свет правым: милостив и щедр и праведен.
5 Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.
Благ муж щедря и дая: устроит словеса своя на суде, яко в век не подвижится.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
В память вечную будет праведник.
7 Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
От слуха зла не убоится:
8 Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.
готово сердце его уповати на Господа: утвердися сердце его, не убоится, дондеже воззрит на враги своя.
9 Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.
Расточи, даде убогим: правда его пребывает во век века: рог его вознесется в славе.
10 Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.
Грешник узрит и прогневается зубы своими поскрежещет и растает: желание грешника погибнет.

< Salme 112 >