Salme 112

1 Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.

2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.

3 Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.

Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.

4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.

Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.

5 Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.

6 Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.

7 Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.

8 Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.

Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.

9 Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.

Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.

10 Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.

Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.