< Salme 112 >
1 Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.
Hallelujah! Selig der Mann, der Jehovah fürchtet, der sehr Lust hat an Seinen Geboten!
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.
Mächtig wird sein Same sein auf Erden, das Geschlecht der Redlichen wird gesegnet sein.
3 Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.
Güter und Reichtum sind in seinem Hause, und seine Gerechtigkeit besteht immerfort.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.
Den Redlichen geht ein Licht auf in der Finsternis, gnädig und erbarmungsvoll und gerecht.
5 Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.
Der gute Mann ist gnädig und leicht; er besorgt seine Worte im Gerichte.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
Denn ewig wankt er nicht, in ewigem Gedächtnis wird der Gerechte sein.
7 Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
Vor bösem Gerücht fürchtet er sich nicht, fest ist sein Herz, vertrauet auf Jehovah.
8 Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.
Sein Herz wird erhalten, er fürchtet sich nicht, bis er auf seine Dränger hinsieht.
9 Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.
Er streut aus, er gibt den Dürftigen, seine Gerechtigkeit besteht immerfort. Sein Horn ist erhöht in Herrlichkeit.
10 Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.
Der Ungerechte sieht es und ärgert sich. Er knirscht mit seinen Zähnen und zerschmilzt. Verloren geht das Gelüste der Ungerechten.