Salme 112

1 Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud.

Alléluia! Heureux l’homme qui craint l’Eternel, qui prend grand plaisir à ses commandements!

2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de oprigtiges Slægt skal velsignes.

Puissante sera sa postérité sur la terre: la race des justes est bénie!

3 Gods og Rigdom er i hans Hus, og hans Retfærdighed bestaar altid.

Abondance et richesse régneront dans sa maison, sa vertu subsistera à jamais.

4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de oprigtige, for den, som er naadig og barmhjertig og retfærdig.

Une lumière brille pour les justes au sein des ténèbres; il est bienveillant, miséricordieux, vertueux.

5 Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

Bon pour les hommes, il est généreux, consent des prêts, et règle ses affaires avec équité.

6 Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.

Certes jamais il ne chancelle, le juste se prépare un souvenir impérissable.

7 Han skal ikke frygte for onde Tidender, hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

Il n’appréhende pas de mauvaise nouvelle, son cœur est ferme, plein de confiance en l’Eternel.

8 Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender.

Son âme est inébranlable, ne craint rien, tandis qu’il voit de ses yeux le sort de ses adversaires.

9 Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.

Il est prodigue pour donner aux pauvres, sa bienfaisance ne se dément jamais, son front s’élève avec honneur.

10 Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges Ønske bliver til intet.

Le méchant en est témoin et s’irrite, il grince des dents et se ronge de dépit. Le désir des méchants est frappé d’impuissance.