Salme 110

1 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

“By David, a psalm.” The Eternal saith unto my Lord, Sit thou at my right hand, until I place thy enemies as a stool for thy feet.

2 Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!

The staff of thy strength will the Eternal stretch forth out of Zion: rule thou in the midst of thy enemies.

3 Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.

Thy people will bring freewill-gifts on the day of thy power, in the ornaments of holiness: as out of the bosom of the morning-dawn so is thine the dew of thy youth.

4 Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟

The Lord hath sworn, and will not repent of it, Thou shalt be a priest for ever after the order of Malki-zedek.

5 Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.

The Lord at thy right hand crusheth kings on the day of his wrath.

6 Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.

He will judge among the nations—there shall be a fulness of corpses—he crusheth heads on a wide-spread land.

7 Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.

From the brook will he drink on the way: therefore will he lift up the head.