Salme 11

1 Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?

Psalmus David, in finem. In Domino confido: quomodo dicitis animae meae: Transmigra in montem sicut passer?

2 Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.

Quoniam ecce peccatores intenderunt arcum, paraverunt sagittas suas in pharetra, ut sagittent in obscuro rectos corde.

3 Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?

Quoniam quae perfecisti, destruxerunt: iustus autem quid fecit?

4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.

Dominus in templo sancto suo, Dominus in caelo sedes eius: Oculi eius in pauperem respiciunt: palpebrae eius interrogant filios hominum.

5 Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.

Dominus interrogat iustum et impium: qui autem diligit iniquitatem, odit animam suam.

6 Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.

Pluet super peccatores laqueos: ignis, et sulphur, et spiritus procellarum pars calicis eorum.

7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.

Quoniam iustus Dominus et iustitias dilexit: aequitatem vidit vultus eius.