< Salme 11 >
1 Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?
IN the Lord put I my trust: how say ye to my soul, Flee as a bird to your mountain?
2 Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.
For, lo, the wicked bend their bow, they make ready their arrow upon the string, that they may privily shoot at the upright in heart.
3 Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?
If the foundations be destroyed, what can the righteous do?
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.
The Lord is in his holy temple, the Lord’s throne is in heaven: his eyes behold, his eyelids try, the children of men.
5 Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.
The Lord trieth the righteous: but the wicked and him that loveth violence his soul hateth.
6 Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.
Upon the wicked he shall rain snares, fire and brimstone, and an horrible tempest: this shall be the portion of their cup.
7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.
For the righteous Lord loveth righteousness; his countenance doth behold the upright.