Salme 11

1 Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?

Zborovođi. Psalam. Davidov. Jahvi se utječem! Zašto dakle govorite duši mojoj: “Odleti u goru kao ptica!

2 Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.

Gle, bezbožnici već luk napeše, za tetivu strijelu zapeše da iz potaje ustrijele pravednika.

3 Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?

Kad su temelji uzljuljani, što da učini pravednik?”

4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.

Jahve je u svom svetom Hramu, na nebeskom sjedi prijestolju. Oči njegove motre, vjeđama proniče sinove ljudske.

5 Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.

Jahve proniče pravedna i nepravedna, iz dna duše mrzi silnika.

6 Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.

Na grešnike će izlit' žeravu i sumpor, vjetar ognjeni bit će dio njine sudbine.

7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.

Pravedan je Jahve i pravednost ljubi, čestiti će gledat' lice njegovo.