< Salme 109 >
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
