Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Ki te tino kaiwhakatangi. He himene na Rawiri. E te Atua, e whakamoemiti nei ahau, kei wahangu koe:
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Kua puaki hoki te mangai o te tangata kino me te mangai o te tangata tinihanga, ki te he moku: he teka o ratou arero, e korero nei moku.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
I karapotia hoki ahau e ratou ki nga kupu mauahara, a i whawhai takekore ki ahau.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Mo toku aroha he riri ta ratou whakautu: ko ahau ia, he inoi taku.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
E homai ana e ratou ki ahau he kino mo te pai, he mauahara mo toku aroha.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Meinga he tangata kino hei rangatira mona; kia tu he hoariri ki tona ringa matau.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Kia tau te he ki a ia, ina whakawakia: kia waiho ano tana inoi hei hara.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Kia torutoru ona ra; kia riro tana mahi tirotiro i tetahi atu.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Kia pania ana tamariki, kia pouarutia hoki tana wahine.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Kia kopikopiko noa ana tamariki, pinono ai: kia rapu kai hoki ma ratou i o ratou wahi mokemoke.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Kia haoa e te kaituku moni ana mea katoa; kia pahuatia hoki e nga tangata iwi ke ana mauiuitanga.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Kaua tetahi hei hoatu noa i te aroha ki a ia: kaua hoki tetahi hei atawhai i ana pani.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Kia hatepea putia ona uri: a i to muri whakatupuranga kia horoia rawatia atu o ratou ingoa.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Kia maharatia e Ihowa te kino o ona matua: kei murua hoki te hara o tona whaea.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Kia mau tonu ki te aroaro o Ihowa: kia hatepea atu ai e ia te maharatanga ki a ratou i runga i te whenua.
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Mona kihai i mahara ki te mahi tohu: heoi tukino ana ia i te ware, i te rawakore, i te hunga ngakau maru, kia patua ai ratou.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Ae ra, i pai ia ki te kanga, a kua tae mai ki a ia: kihai ia i aro ki te manaaki, heoi kua mamao tera i a ia.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
I kakahu ia i te kanga ki a ia, ano ko tona kakahu: na kua tae tera ki roto ki a ia ano he wai, me he hinu hoki ki roto ki ona wheua.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Waiho ki a ia hei kakahu hipoki mona, hei whitiki hoki e whitikiria tonutia ai ia.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Na hei utu tena ma Ihowa ki oku hoariri, ki te hunga hoki e korero kino nei ki toku wairua.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Kia puta tau mahi moku, e te Atua, e te Ariki, he whakaaro ki tou ingoa: na te mea he pai tau mahi tohu, whakaorangia ahau,
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
He ware hoki ahau, he rawakore, kua mamae hoki toku ngakau i roto i ahau.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Ka riro ahau me te atarangi e whakawairua kau ana: e peipeia ana ahau me he mawhitiwhiti.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Hurorirori kau oku turi i te nohopuku; a e kohia ana te ngako o oku kikokiko.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Kua waiho ahau hei tawainga ma ratou: ka kite ratou i ahau, ka ruru o ratou matenga.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Awhinatia ahau, e Ihowa, e toku Atua: kia rite ki tou aroha tau whakaora i ahau.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Kia matau ai ratou ko tou ringa itene: a nau tenei, e Ihowa, i mea.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Ma ratou e kanga, mau ia e manaaki: kia whakama ratou ina whakatika; ko tau pononga ia kia hari.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Kia whakakakahuria oku hoariri ki te whakama, a ko to ratou numinumi hei koroka hipoki mo ratou.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ka tino whakawhetai toku mangai ki a Ihowa, ae ra, ka whakamoemiti ahau ki a ia i waenganui o te mano.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
E tu hoki ia ki te ringa matau o te rawakore, hei whakaora i a ia i te hunga e whakahe ana i tona wairua.
