Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
in finem David psalmus
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Deus laudem meam ne tacueris quia os peccatoris et os dolosi super me apertum est
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
locuti sunt adversum me lingua dolosa et sermonibus odii circuierunt me et expugnaverunt me gratis
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
pro eo ut me diligerent detrahebant mihi ego autem orabam
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
et posuerunt adversus me mala pro bonis et odium pro dilectione mea
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
constitue super eum peccatorem et diabulus stet a dextris eius
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
cum iudicatur exeat condemnatus et oratio eius fiat in peccatum
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
fiant dies eius pauci et episcopatum eius accipiat alter
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
fiant filii eius orfani et uxor eius vidua
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
nutantes transferantur filii eius et mendicent eiciantur de habitationibus suis
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
scrutetur fenerator omnem substantiam eius et diripiant alieni labores eius
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
non sit illi adiutor nec sit qui misereatur pupillis eius
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
fiant nati eius in interitum in generatione una deleatur nomen eius
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
in memoriam redeat iniquitas patrum eius in conspectu Domini et peccatum matris eius non deleatur
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
fiant contra Dominum semper et dispereat de terra memoria eorum
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
pro eo quod non est recordatus facere misericordiam
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
et persecutus est hominem inopem et mendicum et conpunctum corde mortificare
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
et dilexit maledictionem et veniet ei et noluit benedictionem et elongabitur ab eo et induit maledictionem sicut vestimentum et intravit sicut aqua in interiora eius et sicut oleum in ossibus eius
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
fiat ei sicut vestimentum quo operitur et sicut zona qua semper praecingitur
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
hoc opus eorum qui detrahunt mihi apud Dominum et qui loquuntur mala adversus animam meam
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
et tu Domine Domine fac mecum propter nomen tuum quia suavis misericordia tua libera me
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
quia egenus et pauper ego sum et cor meum turbatum est intra me
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
sicut umbra cum declinat ablatus sum excussus sum sicut lucustae
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
genua mea infirmata sunt a ieiunio et caro mea inmutata est propter oleum
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
et ego factus sum obprobrium illis viderunt me moverunt capita sua
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
adiuva me Domine Deus meus salvum fac me secundum misericordiam tuam
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
et sciant quia manus tua haec tu Domine fecisti eam
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
maledicent illi et tu benedices qui insurgunt in me confundantur servus autem tuus laetabitur
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
induantur qui detrahunt mihi pudore et operiantur sicut deploide confusione sua
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
confitebor Domino nimis in ore meo et in medio multorum laudabo eum
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
quia adstetit a dextris pauperis ut salvam faceret a persequentibus animam meam
