Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Psalmus David, in finem.
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Deus laudem meam ne tacueris: quia os peccatoris, et os dolosi super me apertum est.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Locuti sunt adversum me lingua dolosa, et sermonibus odii circumdederunt me: et expugnaverunt me gratis.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Pro eo ut me diligerent, detrahebant mihi: ego autem orabam.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Et posuerunt adversum me mala pro bonis: et odium pro dilectione mea.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Constitue super eum peccatorem: et diabolus stet a dextris eius.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Cum iudicatur, exeat condemnatus. et oratio eius fiat in peccatum.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Fiant dies eius pauci: et episcopatum eius accipiat alter.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Fiant filii eius orphani: et uxor eius vidua.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Nutantes transferantur filii eius, et mendicent: et eiiciantur de habitationibus suis.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Scrutetur foenerator omnem substantiam eius: et diripiant alieni labores eius.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Non sit illi adiutor: nec sit qui misereatur pupillis eius.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Fiant nati eius in interitum: in generatione una deleatur nomen eius.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
In memoriam redeat iniquitas patrum eius in conspectu Domini: et peccatum matris eius non deleatur.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Fiant contra Dominum semper, et dispereat de terra memoria eorum:
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
pro eo quod non est recordatus facere misericordiam.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Et persecutus est hominem inopem, et mendicum, et compunctum corde mortificare.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Et dilexit maledictionem, et veniet ei: et noluit benedictionem, et elongabitur ab eo. Et induit maledictionem sicut vestimentum, et intravit sicut aqua in interiora eius, et sicut oleum in ossibus eius.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Fiat ei sicut vestimentum, quo operitur: et sicut zona, qua semper praecingitur.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Hoc opus eorum, qui detrahunt mihi apud Dominum: et qui loquuntur mala adversus animam meam.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Et tu Domine, Domine, fac mecum propter nomen tuum: quia suavis est misericordia tua. Libera me
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
quia egenus, et pauper ego sum: et cor meum conturbatum est intra me.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Sicut umbra cum declinat, ablatus sum: et excussus sum sicut locustae.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Genua mea infirmata sunt a ieiunio: et caro mea immutata est propter oleum.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Et ego factus sum opprobrium illis: viderunt me, et moverunt capita sua.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Adiuva me Domine Deus meus: salvum me fac propter misericordiam tuam.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Et sciant quia manus tua haec: et tu Domine fecisti eam.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Maledicent illi, et tu benedices: qui insurgunt in me, confundantur: servus autem tuus laetabitur.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Induantur qui detrahunt mihi, pudore: et operiantur sicut diploide confusione sua.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Confitebor Domino nimis in ore meo: et in medio multorum laudabo eum.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Quia astitit a dextris pauperis, ut salvam faceret a persequentibus animam meam.
