< Salme 109 >

1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
למנצח לדוד מזמור אלהי תהלתי אל תחרש׃
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
כי פי רשע ופי מרמה עלי פתחו דברו אתי לשון שקר׃
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
ודברי שנאה סבבוני וילחמוני חנם׃
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
תחת אהבתי ישטנוני ואני תפלה׃
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
וישימו עלי רעה תחת טובה ושנאה תחת אהבתי׃
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
הפקד עליו רשע ושטן יעמד על ימינו׃
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
בהשפטו יצא רשע ותפלתו תהיה לחטאה׃
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
יהיו ימיו מעטים פקדתו יקח אחר׃
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
יהיו בניו יתומים ואשתו אלמנה׃
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
ונוע ינועו בניו ושאלו ודרשו מחרבותיהם׃
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
ינקש נושה לכל אשר לו ויבזו זרים יגיעו׃
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
אל יהי לו משך חסד ואל יהי חונן ליתומיו׃
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
יהי אחריתו להכרית בדור אחר ימח שמם׃
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
יזכר עון אבתיו אל יהוה וחטאת אמו אל תמח׃
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
יהיו נגד יהוה תמיד ויכרת מארץ זכרם׃
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
יען אשר לא זכר עשות חסד וירדף איש עני ואביון ונכאה לבב למותת׃
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
ויאהב קללה ותבואהו ולא חפץ בברכה ותרחק ממנו׃
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
וילבש קללה כמדו ותבא כמים בקרבו וכשמן בעצמותיו׃
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
תהי לו כבגד יעטה ולמזח תמיד יחגרה׃
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
זאת פעלת שטני מאת יהוה והדברים רע על נפשי׃
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
ואתה יהוה אדני עשה אתי למען שמך כי טוב חסדך הצילני׃
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
כי עני ואביון אנכי ולבי חלל בקרבי׃
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
כצל כנטותו נהלכתי ננערתי כארבה׃
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
ברכי כשלו מצום ובשרי כחש משמן׃
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
ואני הייתי חרפה להם יראוני יניעון ראשם׃
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
עזרני יהוה אלהי הושיעני כחסדך׃
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
וידעו כי ידך זאת אתה יהוה עשיתה׃
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
יקללו המה ואתה תברך קמו ויבשו ועבדך ישמח׃
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
ילבשו שוטני כלמה ויעטו כמעיל בשתם׃
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
אודה יהוה מאד בפי ובתוך רבים אהללנו׃
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
כי יעמד לימין אביון להושיע משפטי נפשו׃

< Salme 109 >