Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Thaburi ya Daudi Wee Ngai, ũrĩa ngoocaga, ndũgaakire,
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
nĩgũkorwo andũ arĩa aaganu na a maheeni nĩmathamĩtie tũnua nĩguo manjũkĩrĩre; nĩmarĩtie ũhoro wakwa na rũrĩmĩ rwa maheeni.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Mandigicĩirie makĩaragia ndeto cia rũthũũro; maatharĩkagĩra hatarĩ gĩtũmi.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Handũ ha wendo ũrĩa ndĩmendete naguo, o nĩ gũũthitanga maathitangaga, no niĩ nĩkũhooya ndĩmahooyagĩra.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Mandĩhaga wega na ũũru, na makandĩha wendani na rũthũũro.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Mũndũ ũrĩa wĩkĩte ũguo mũigĩre mũndũ mũũru amũũkĩrĩre; mwena wake wa ũrĩo nĩkũrũgame mũndũ wa kũmũthitanga.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Aacirithio-rĩ, nĩatuuagwo mwĩhia, na kũhooya gwake gũgĩtuĩke no kwĩhia.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Matukũ make maronyiiha; ũtongoria wake ũrooywo nĩ mũndũ ũngĩ.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Ciana ciake irotuĩka cia ngoriai, na mũtumia wake atuĩke wa ndigwa.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Ciana ciake irotuĩka njara-rũhĩ cia gũcangacanga; iroingatwo ciume mĩciĩ yao ĩyo mĩanangĩku.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Indo ciake ciothe irotahwo nĩ mũndũ ũrĩa marĩ thiirĩ nake; andũ a kũngĩ nĩmeyoere maciaro ma wĩra wake.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Aroaga mũndũ ũngĩmwonia ũtugi, o na kana mũndũ ũngĩiguĩra ciana icio ciake cia ngoriai tha.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Njiaro ciake iroeherio, na marĩĩtwa maacio mathario kuuma rũciaro-inĩ rũrĩa rũgooka.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Waganu wa maithe make ũrotũũra ũririkanagwo nĩ Jehova; wĩhia wa nyina ũroaga gũgaathario o na rĩ.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Mehia mao marotũũra hĩndĩ ciothe marĩ mbere ya Jehova, nĩguo akaaniina kũririkanwo kwao gũkũ thĩ.
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Nĩgũkorwo mũndũ ũcio we ndarĩ hĩndĩ eciiragia ũhoro wa gũtugana, no aingatithagia mũndũ ũrĩa mũthĩĩni, na ũrĩa mũbatari, o na ũrĩa mũthuthĩku ngoro, o nginya akamooraga.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Aronyiitwo nĩ kĩrumi, tondũ we endete o kũruma andũ manyiitwo nĩ kĩrumi; kĩrathimo kĩromũraihĩrĩria, tondũ we ndendaga kũrathimana.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Ehumbaga kĩrumi taarĩ nguo; kĩamũtoonyire mwĩrĩ ta maaĩ, o na gĩkĩmũtoonya mahĩndĩ-inĩ taarĩ maguta.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Kĩrotuĩka taarĩ nguo ya igũrũ erigiicĩirie, na gĩtuĩke taarĩ mũcibi ehotorete nginya tene.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Rĩrĩ nĩrĩtuĩke irĩhi rĩa Jehova kũrĩ arĩa maathitangaga, o kũrĩ arĩa maaragia ũũru igũrũ rĩakwa.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
No rĩrĩ, Wee Mwathani Jehova, njĩka maũndũ mega nĩ ũndũ wa rĩĩtwa rĩaku; ndeithũra tondũ wa wega wa wendo waku.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Nĩgũkorwo ndĩ mũthĩĩni na mũbatari, nayo ngoro yakwa nĩĩgurarĩtio thĩinĩ wakwa.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Ndĩ hakuhĩ kũbuĩria o ta kĩĩruru kĩa hwaĩ-inĩ; hurutagwo nĩ rũhuho o ta ngigĩ.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Maru makwa nĩmaregerete nĩ kwĩima kũrĩa; mwĩrĩ wakwa ũhĩnjĩte nĩ kwaga maguta.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Nduĩkĩte kĩndũ gĩa kũnyũrũrio nĩ andũ arĩa maathitangaga; rĩrĩa maanyona, mainainagia mĩtwe.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Wee Jehova Ngai wakwa, ndeithia; honokia kũringana na wendo waku.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Tũma mamenye atĩ kũu nĩ guoko gwaku, mamenye atĩ Wee Jehova, nĩwe wĩkĩte ũguo.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
O nĩ marumanage, no wee ũrathimanage; rĩrĩa maatharĩkĩra nĩmarĩconorithagio, no ndungata yaku no gũkena ĩrĩkenaga.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Arĩa maathitangaga makaahumbwo njono na mohwo thoni taarĩ nguo ya igũrũ.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Nĩndĩrĩkumagia Jehova mũno na kanua gakwa; nĩndĩrĩmũgoocaga ndĩ kĩrĩndĩ-inĩ kĩnene.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Nĩgũkorwo arũgamaga guoko-inĩ kwa ũrĩo kwa mũndũ ũrĩa mũbatari, nĩguo ahonokagie muoyo wake harĩ andũ arĩa mangĩmũtua nĩ mwĩhia.
