< Salme 109 >
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Gott meines Lobes, schweig nicht stille!
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Denn der Mund des Ungerechten und der Mund des Truges haben wider mich sich geöffnet, sie reden mit mir mit Zungen der Lüge.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Und mit des Hasses Worten umgeben sie mich, und streiten ohne Ursache wider mich.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Für meine Liebe sind sie meine Widersacher; ich aber bin im Gebet.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Und sie tun Böses mir, statt Gutes, und Haß für meine Liebe.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Bestelle einen Ungerechten über ihn, und lasse Satanas ihm zur Rechten stehen.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Wird er gerichtet, gehe er als Ungerechter hervor und zur Sünde werde ihm sein Gebet!
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Es sollen seiner Tage wenig sein, sein Amt nehme ein anderer.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Seine Söhne seien Waisen und sein Weib eine Witwe.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Und lasse umherwandern seine Söhne und betteln und nachsuchen aus ihren Verödungen.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Es umstricke der Gläubiger alles, was er hat, und Fremde rauben seine Arbeit.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Keiner reiche ihm Barmherzigkeit dar, und keiner sei gnädig seinen Waisen!
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Seine Nachkommen werden ausgerottet! ihr Name im anderen Geschlecht ausgewischt!
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Es müsse seiner Väter Missetat bei Jehovah gedacht und seiner Mutter Sünde nicht ausgewischt werden.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Sie sollen beständig vor Jehovah sein, daß ihr Gedächtnis Er ausrotte von der Erde.
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Weil Er nicht gedachte Barmherzigkeit zu tun, und den elenden Mann und den Dürftigen verfolgte und den, so verzagten Herzens, daß er ihn töte.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Und er liebte den Fluch, so komme der über ihn; und er hatte keine Lust am Segen, so sei er ferne von ihm!
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Und er ziehe Fluch an, wie sein Obergewand, und er komme in sein Inneres wie Wasser, und wie Öl in seine Gebeine.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Er sei ihm wie ein Kleid, das ihn umhüllt, und wie eine Umgürtung, die beständig ihn gürtet.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Dies sei die Belohnung meiner Widersacher von Jehovah, und derer, so Böses reden wider meine Seele.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Und Du, Jehovah, Herr, handle mit mir um Deines Namens willen; denn gut ist Deine Barmherzigkeit, errette mich.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Denn elend bin ich und dürftig, und durchbohrt ist mein Herz in meinem Inneren.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Wie der Schatten, wenn er sich neigt, gehe ich dahin, wie die Heuschrecke werde ich abgeschüttelt.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Meine Knie straucheln vom Fasten, und mein Fleisch fällt ab vom Fett.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Und ich bin ihnen zur Schmach; sie sehen mich und nicken mit dem Kopf.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Stehe mir bei, Jehovah, mein Gott, rette mich nach Deiner Barmherzigkeit.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Und lasse sie wissen, daß das Deine Hand ist, daß Du, Jehovah, es tust.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Fluchen sie, so segne Du, stehen sie auf, so lasse sie beschämt werden! Aber Dein Knecht müsse fröhlich sein!
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Meine Widersacher müssen mit Schande angezogen werden, und mit ihrer Scham umhüllt werden wie mit einem Oberkleid.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ich will Jehovah sehr danken mit meinem Mund, und in Vieler Mitte will ich Ihn loben.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Denn Er steht dem Dürftigen zur Rechten, ihn zu retten von denen, die seine Seele richten.