Salme 109

1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!

Dem Vorsänger. Ein Psalm Davids. Gott, den ich rühme, schweige nicht!

2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

Denn sie haben ihr gottloses und falsches Maul wider mich aufgetan; sie sagen mir Lügen ins Gesicht,

3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

sie bieten gehässige Worte über mich herum und bekämpfen mich ohne Grund.

4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

Dafür, daß ich sie liebe, sind sie mir feind; ich aber bete.

5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

Sie beweisen mir Böses für Gutes und Haß für Liebe.

6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

Bestelle einen Gesetzlosen über ihn, und ein Ankläger stehe zu seiner Rechten!

7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!

Wenn er gerichtet wird, so möge er schuldig gesprochen werden, und sein Gebet werde ihm zur Sünde!

8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

Seiner Tage seien wenige, und sein Amt empfange ein anderer!

9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

Seine Kinder sollen Waisen werden und sein Weib eine Witwe!

10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

Seine Kinder müssen umherwanken und betteln, hilfesuchend aus ihren Ruinen hervorkommen!

11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

Der Gläubiger nehme ihm alles weg, und Fremde sollen plündern, was er sich erworben.

12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

Niemand gebe ihm Gnadenfrist, und keiner erbarme sich seiner Waisen!

13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

Seine Nachkommenschaft falle der Ausrottung anheim, ihr Name erlösche im zweiten Geschlecht!

14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

Seiner Väter Missetat müsse gedacht werden vor dem HERRN, und seiner Mutter Sünde werde nicht ausgetilgt!

15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

Der HERR habe sie beständig vor Augen, daß ihr Gedächtnis von der Erde vertilgt werde,

16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

weil er nicht daran dachte, Barmherzigkeit zu üben, sondern den Elenden und Armen verfolgte und den Niedergeschlagenen, um ihn in den Tod zu treiben.

17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

Da er den Fluch liebte, so komme er über ihn; und da er den Segen nicht begehrte, so sei er fern von ihm!

18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

Er zog den Fluch an wie sein Gewand; so dringe er in sein Inneres wie Wasser und wie Öl in seine Gebeine;

19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.

er sei ihm wie das Kleid, das er anzieht, und wie der Gurt, damit er sich ständig umgürtet!

20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

Das sei der Lohn meiner Ankläger vonseiten des HERRN, derer, welche Arges wider meine Seele reden!

21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

Du aber, o HERR, mein Herr, handle mit mir um deines Namens willen; denn deine Gnade ist gut; darum errette mich!

22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

Denn ich bin elend und arm, und mein Herz ist verwundet in meiner Brust.

23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

Wie ein Schatten, wenn er sich neigt, schleiche ich dahin; ich werde verscheucht wie eine Heuschrecke.

24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

Meine Knie wanken vom Fasten, mein Fleisch magert gänzlich ab;

25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

und ich bin ihnen zum Gespött geworden; wer mich sieht, schüttelt den Kopf.

26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

Hilf mir, o HERR, mein Gott! Rette mich nach deiner Gnade,

27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.

so wird man erkennen, daß dies deine Hand ist, daß du, HERR, solches getan hast.

28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

Fluchen sie, so segne du; setzen sie sich wider mich, so müssen sie zuschanden werden; aber dein Knecht müsse sich freuen.

29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

Meine Ankläger müssen Schmach anziehen und in ihre Schande sich hüllen wie in einen Mantel.

30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

Ich will den HERRN laut preisen mit meinem Munde und inmitten vieler ihn rühmen,

31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.

weil er dem Armen zur Seite steht, ihn zu retten von denen, die ihn verurteilen.