Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Ein Psalm Davids, vorzusingen. Gott, mein Ruhm, schweige nicht!
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Denn sie haben ihr gottloses und falsches Maul gegen mich aufgetan und reden wider mich mit falscher Zunge;
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
und sie reden giftig wider mich allenthalben und streiten wider mich ohne Ursache.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Dafür, daß ich sie liebe, sind sie wider mich; ich aber bete.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Sie beweisen mir Böses um Gutes und Haß um Liebe.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Setze Gottlose über ihn; und der Satan müsse stehen zu seiner Rechten.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Wenn er gerichtet wird, müsse er verdammt ausgehen, und sein Gebet müsse Sünde sein.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Seiner Tage müssen wenige werden, und sein Amt müsse ein anderer empfangen.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Seine Kinder müssen Waisen werden und sein Weib eine Witwe.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Seine Kinder müssen in der Irre gehen und betteln und suchen, als die verdorben sind.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Es müsse der Wucherer aussaugen alles, was er hat; und Fremde müssen seine Güter rauben.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Und niemand müsse ihm Gutes tun, und niemand erbarme sich seiner Waisen.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Seine Nachkommen müssen ausgerottet werden; ihr Name werde im andern Glied vertilgt.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Seiner Väter Missetat müsse gedacht werden vor dem HERRN, und seiner Mutter Sünde müsse nicht ausgetilgt werden.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Der HERR müsse sie nimmer aus den Augen lassen, und ihr Gedächtnis müsse ausgerottet werden auf Erden,
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
darum daß er so gar keine Barmherzigkeit hatte, sondern verfolgte den Elenden und Armen und Betrübten, daß er ihn tötete.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Und er wollte den Fluch haben, der wird ihm auch kommen; er wollte den Segen nicht, so wird er auch ferne von ihm bleiben.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Er zog an den Fluch wie sein Hemd; der ist in sein Inwendiges gegangen wie Wasser, und wie Öl in seine Gebeine;
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
So werde er ihm wie ein Kleid, das er anhabe, und wie ein Gürtel, mit dem er allewege sich gürte.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
So geschehe denen vom HERRN, die mir zuwider sind und reden Böses wider meine Seele.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Aber du, HERR Herr, sei du mit mir um deines Namens willen; denn deine Gnade ist mein Trost: errette mich!
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Denn ich bin arm und elend; mein Herz ist zerschlagen in mir.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Ich fahre dahin wie ein Schatten, der vertrieben wird, und werde verjagt wie die Heuschrecken.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Meine Kniee sind schwach von Fasten, und mein Fleisch ist mager und hat kein Fett.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Und ich muß ihr Spott sein; wenn sie mich sehen, schütteln sie ihren Kopf.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Stehe mir bei, HERR, mein Gott! hilf mir nach deiner Gnade,
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
daß sie innewerden, daß dies sei deine Hand, daß du, HERR, solches tust.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Fluchen sie, so segne du. Setzen sie sich wider mich, so sollen sie zu Schanden werden; aber dein Knecht müsse sich freuen.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Meine Widersacher müssen mit Schmach angezogen werden und mit ihrer Schande bekleidet werden wie ein Rock.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ich will dem HERRN sehr danken mit meinem Munde und ihn rühmen unter vielen.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Denn er steht dem Armen zur Rechten, daß er ihm helfe von denen, die sein Leben verurteilen.
