Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Au maître-chantre. — Psaume de David. Dieu, toi que célèbrent mes louanges, ne te tais point!
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Car le méchant et le perfide Ont ouvert la bouche contre moi; Ils me tiennent des discours mensongers.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Ils m'environnent de paroles de haine; Ils me font la guerre sans motif.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
En échange de mon affection, ils me traitent en ennemi, Et moi, je ne fais que prier.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Ils m'ont rendu le mal pour le bien, Et la haine pour l'amour.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Soumets mon adversaire au pouvoir du méchant; Qu'un accusateur se dresse à sa droite!
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Quand on le jugera, qu'il soit déclaré coupable, Et que sa prière lui soit comptée comme un péché!
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Que ses jours soient peu nombreux; Qu'un autre prenne sa charge!
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Que ses fils soient orphelins, Et que sa femme devienne veuve!
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Que ses enfants soient vagabonds et mendiants; Qu'ils aillent quêter loin de leurs maisons en ruines!
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Que le créancier jette le filet sur tout ce qu'il possède; Que le produit de son travail soit la proie de l'étranger.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Qu'aucun ami ne lui demeure fidèle; Que nul n'ait pitié de ses orphelins.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Que sa postérité soit exterminée; Que, dès la génération prochaine, son nom soit éteint! Que l'iniquité de ses pères soit rappelée En présence de l'Éternel,
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Et que le péché de sa mère ne soit point effacé.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Que leurs crimes soient toujours présents devant l'Éternel, Et que l'Éternel anéantisse leur mémoire sur la terre!
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Car cet homme ne s'est pas souvenu D'exercer la miséricorde; Il a persécuté le misérable, le pauvre. Celui qui a le coeur brisé, pour le faire mourir!
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Il a aimé la malédiction: qu'elle tombe sur lui! Il n'a point pris plaisir à la bénédiction: Qu'elle s'éloigne de lui!
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Qu'il soit enveloppé de cette malédiction Comme d'un manteau; Qu'elle pénètre dans son corps comme de l'eau, Et dans ses os comme de l'huile!
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Qu'elle soit comme l'habit dont il se couvre, Comme une ceinture dont il soit toujours ceint!
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Tel sera, de la part de l'Éternel, le salaire de mes ennemis, Et de ceux qui profèrent contre moi des paroles meurtrières.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Mais toi, ô Éternel, mon Seigneur, agis en ma faveur, Pour l'honneur de ton nom. Toi dont la grâce est si bienfaisante, délivre-moi!
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Car je suis misérable et pauvre, Et mon coeur est meurtri au dedans de moi.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Je m'en vais comme l'ombre du soir qui s'allonge; Je suis emporté comme la sauterelle.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Mes genoux chancellent, affaiblis par le jeûne; Mon corps s'épuise et s'amaigrit.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Je suis pour mes ennemis un objet d'opprobre; Dès qu'ils m'aperçoivent, ils hochent la tête!
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Aide-moi, ô Éternel, mon Dieu! Sauve-moi, dans ta bonté,
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Afin qu'ils sachent que c'est ta main, Que c'est toi, ô Éternel, qui m'as délivré.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Ils maudissent; toi, tu béniras. Ils se dressent contre moi; mais ils seront couverts de honte. Et ton serviteur sera comblé de joie.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Que mes adversaires soient revêtus de confusion, Et enveloppés de leur honte comme d'un manteau!
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ma bouche célébrera hautement l'Éternel: Je le louerai au milieu de la multitude;
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Car il se tient à la droite du pauvre, Pour le délivrer de ceux qui le condamnent.
