Salme 109

1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!

Au chef des chantres. De David. Psaume. Dieu, objet de mes louanges, ne garde pas le silence!

2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

Car la bouche du méchant, la bouche de la fourberie s’ouvrent contre moi; on me parle un langage mensonger.

3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

On m’enveloppe de propos haineux, on me fait la guerre sans motif.

4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

En échange de mon amour, on me traite en ennemi, et moi je ne suis que prière.

5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

On me rend le mal pour le bien, la haine est le prix de mon affection.

6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

Suscite un méchant contre lui, qu’un accusateur se dresse à sa droite!

7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!

Quand il passe en jugement, qu’il s’en revienne condamné! Que sa prière lui soit imputée à péché!

8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

Que ses jours soient peu nombreux, qu’un autre s’empare de son office!

9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

Que ses enfants soient orphelins, que sa femme devienne veuve.

10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

Que ses enfants errent de tous côtés pour mendier, qu’ils sollicitent, éloignés des ruines de leur demeure.

11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

Que le créancier saisisse tout son avoir, que des étrangers mettent au pillage le fruit de son labeur.

12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

Qu’il n’y ait personne pour lui tendre une main secourable, personne pour avoir compassion de ses orphelins.

13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

Que sa postérité soit condamnée à disparaître, qu’à la génération prochaine son nom soit éteint.

14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

Que l’iniquité de ses pères soit présente au souvenir de l’Eternel. Que jamais ne s’efface la faute de sa mère.

15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

Que le Seigneur les ait toujours sous les yeux, et extirpe leur mémoire de la terre;

16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

parce qu’il n’a pas songé à pratiquer la charité, qu’il a persécuté un homme malheureux, déshérité, au cœur brisé pour amener sa perte.

17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

Il a aimé la malédiction: elle est venue le frapper; il n’avait aucun goût pour la bénédiction: elle l’a fui.

18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

Il a endossé la malédiction comme sa tunique; elle a pénétré en son sein comme de l’eau, comme de l’huile dans ses membres.

19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.

Qu’elle soit donc pour lui comme un vêtement dont il s’enveloppe, qu’elle l’entoure comme d’une perpétuelle ceinture.

20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

Que tel soit, de par l’Eternel, le salaire de mes adversaires, de ceux qui débitent des méchancetés contre moi!

21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

Mais toi, Eternel, Seigneur, traite-moi comme l’exige l’honneur de ton nom, car précieuse est ta grâce: sauve-moi!

22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

Je suis, en effet, pauvre et misérable, et mon cœur est déchiré en moi.

23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

Pareil à l’ombre qui s’allonge, je m’évanouis, je suis pourchassé comme par une nuée de sauterelles.

24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

Mes genoux flageolent, épuisés par le jeûne; mon corps est amaigri, a perdu toute graisse.

25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

Et je suis devenu pour eux un objet d’opprobre, ils me regardent et hochent la tête.

26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

Secours-moi, Eternel, mon Dieu, accorde-moi ton aide en raison de ta bonté.

27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.

Qu’on sache que cela vient de ta main, que toi, ô Seigneur, tu as tout fait.

28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

Qu’ils maudissent, eux, toi, tu béniras; qu’ils se lèvent, ils seront couverts de honte, et ton serviteur sera dans la joie.

29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

Que mes adversaires se revêtent d’ignominie, qu’ils soient enveloppés de leur honte comme d’un manteau.

30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

Ma bouche abondera en actions de grâce à l’Eternel; au milieu des foules, je proclamerai ses louanges.

31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.

Car il se tient à la droite du malheureux, pour l’assister contre ceux qui condamnent sa personne.