Salme 109

1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!

Au chef de musique. De David. Psaume. Ô Dieu de ma louange! ne te tais point.

2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

Car la bouche du méchant et la bouche de la fraude se sont ouvertes contre moi: ils parlent contre moi avec une langue menteuse,

3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

Et ils m’ont entouré de paroles de haine, et ils me font la guerre sans cause.

4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

Pour mon amour, ils ont été mes adversaires; mais moi [je me suis adonné à la] prière.

5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

Et ils m’ont rendu le mal pour le bien, et la haine pour mon amour.

6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

Prépose sur lui un méchant, et que l’adversaire se tienne à sa droite;

7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!

Quand il sera jugé, qu’il soit déclaré méchant, et que sa prière lui soit [comptée] comme un péché;

8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

Que ses jours soient peu nombreux, qu’un autre prenne sa charge;

9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

Que ses fils soient orphelins, et sa femme veuve;

10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

Que ses fils soient vagabonds, et qu’ils mendient, et qu’ils aillent quêtant loin de leurs [demeures en] ruines.

11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

Que l’usurier jette le filet sur tout ce qui est à lui, et que les étrangers pillent [le fruit de] son travail;

12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

Qu’il n’y ait personne qui étende sa bonté sur lui, et qu’il n’y ait personne qui use de grâce envers ses orphelins;

13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

Que sa postérité soit retranchée; que, dans la génération qui suivra, leur nom soit effacé;

14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

Que l’iniquité de ses pères revienne en mémoire devant l’Éternel, et que le péché de sa mère ne soit point effacé;

15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

Qu’ils soient continuellement devant l’Éternel, et qu’il retranche leur mémoire de la terre;

16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

Parce qu’il ne s’est point souvenu d’user de bonté, et qu’il a persécuté l’affligé et le pauvre, et celui qui a le cœur brisé, pour le faire mourir.

17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

Et il a aimé la malédiction: – qu’elle vienne sur lui! Et il n’a pas pris plaisir à la bénédiction: – qu’elle soit loin de lui!

18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

Et qu’il soit revêtu de la malédiction comme de sa robe; et qu’elle entre au-dedans de lui comme de l’eau, et dans ses os comme de l’huile;

19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.

Qu’elle lui soit comme un vêtement dont il se couvre, et comme une ceinture qui le ceigne continuellement.

20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

Telle soit, de par l’Éternel, la récompense de mes adversaires et de ceux qui parlent en mal contre mon âme.

21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

Mais toi, Éternel! Seigneur! agis pour moi à cause de ton nom; car ta gratuité est bonne; délivre-moi;

22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

Car je suis affligé et pauvre, et mon cœur est blessé au-dedans de moi.

23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

Je m’en vais comme l’ombre quand elle s’allonge; je suis jeté çà et là comme la sauterelle;

24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

Mes genoux chancellent par le jeûne, et ma chair s’est amaigrie et n’a plus sa graisse.

25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

Et moi, je leur suis en opprobre; quand ils me voient, ils hochent la tête.

26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

Aide-moi, Éternel, mon Dieu! Sauve-moi selon ta bonté!

27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.

Et qu’on sache que c’est ici ta main, – que toi, ô Éternel! tu l’as fait.

28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

Qu’eux, ils maudissent; mais toi, bénis. S’ils s’élèvent, qu’ils soient honteux, et que ton serviteur se réjouisse.

29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

Que mes adversaires soient revêtus de confusion, et qu’ils se couvrent de leur honte comme d’un manteau.

30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

[Alors] de ma bouche je célébrerai hautement l’Éternel, et je le louerai au milieu de la multitude;

31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.

Car il s’est tenu à la droite du pauvre, pour le sauver de ceux qui jugeaient son âme.