Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Zborovođi. Psalam. Davidov. Bože, diko moja, nemoj šutjeti!
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Usta bezbožna i prijevarna na me se otvaraju, govore mi jezikom lažljivim,
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
riječima me mržnje okružuju, bezrazložno me napadaju.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Za moju me ljubav oni optužuju, a ja se samo molim.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Uzvraćaju mi zlo za dobro, mržnju za ljubav moju.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
“Digni protiv njega bezbožnika i tužitelj nek' mu stane zdesna!
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Kad mu se bude sudilo, nek' bude osuđen, i molitva mu se za grijeh uzela!
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
Dani njegovi nek' budu malobrojni, njegovu službu nek' dobije drugi!
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
Djeca njegova nek' postanu siročad, a njegova žena udovica!
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
Nek' mu djeca budu skitnice, prosjaci, nek' budu bačena iz opustjelih domova!
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Nek' mu lihvar prigrabi sav posjed, tuđinci nek' razgrabe plod muke njegove!
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Nitko ne imao prema njemu samilosti, nitko se ne smilovao siročadi njegovoj!
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
Neka mu se zatre potomstvo, u drugome koljenu neka se utrne ime njegovo!
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
Spominjao se Jahve grijeha njegovih, i grijeh njegove majke nek' se ne izbriše:
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
nek budu svagda Jahvi pred očima! Neka se sa zemlje izbriše spomen njihov!”
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Jer se ne spomenu da čini milosrđe, već proganjaše bijedna i uboga i u smrt gonjaše čovjeka srca shrvana.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Prokletstvo je ljubio, pa neka ga stigne; blagoslova ne htjede, daleko nek' je od njega!
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Prokletstvom nek' se odjene kao haljinom, neka kao voda uđe u njega i kao ulje u kosti njegove.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Bilo mu haljinom kojom se pokriva, pojas kojim se svagda paše!
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Tako nek' plati Jahve tužiteljima mojim koji zlo govore protiv duše moje!
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
A ti, Jahve, Gospode, rad imena svog zauzmi se za me, spasi me jer je dobrostiva ljubav tvoja!
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Jer bijedan sam i ubog, i srce je moje ranjeno u meni.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
K'o sjena što se naginje ja nestajem, progone me kao skakavca.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Od posta mi koljena klecaju i tijelo moje omrša.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Ruglom sam njima postao, kimaju glavom kad me vide.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Pomozi mi, Jahve, Bože moj, po doborti me svojoj spasi!
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Nek' upoznaju da je ovo ruka tvoja i da si ti ovo učinio, Jahve!
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Oni nek' proklinju, ti blagoslivljaj; nek' se postide koji se na me podižu, a sluga tvoj nek' se raduje!
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Stidom nek' se odjenu tužitelji moji i sramotom svojom nek' se k'o plaštem pokriju!
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Slavit ću Jahvu iz svega grla i hvalit' ga u veliku mnoštvu
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
jer stoji s desne siromahu da mu dušu spasi od sudaca.
