Salme 109
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Kathutkung: Devit Oe ka pholen e ka Cathut, duem awm hanh.
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw hoi tami kadumyennaw ni, a pahni na ang sin awh teh, lai na thoe sin awh.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Hmuhmanae lawk hoi na kalup awh teh, a khuekhaw awm laipalah na tuk awh.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Ka lungpataw e naw teh na katarankung lah a coung awh. Hatei, ratoum laihoi ka o.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Ahnimouh ni hawinae hah hawihoehnae hoi na patho awh teh, ka pahrennae hah hmuhmanae hoi na patho awh.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Ahnimae lathueng vah tamikathoutnaw tat nateh, aranglah vah tarannaw awm naseh.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Lawkceng navah sung naseh, a ratoumnae teh yonnae lah coung pouh naseh.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
A hringnae hnin duem naseh, a thaw teh ayâ alouk ni patawm naseh.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
A canaw teh nara lah awm awh naseh, a yu teh lahmai naseh.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
A canaw teh kâva awh naseh, ka rawk tangcoung e amamae hmuen koehoi rawca tawng awh naseh.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
Tangka kacawisaknaw ni a canaw teh laiba dawk lat pouh naseh, a tawk teh a tawn tangcoung e hai apimouh ti panue hoeh e ni koung lat pouh naseh.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
A lathueng vah apinihai lungmanae kamnuek sak hanh naseh. A ca naranaw hai apinihai pahren hanh naseh.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
A ca catounnaw hai dout naseh. A catoun awm laipalah a min kahmat naseh.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
A na mintoenaw e yonnae teh, BAWIPA hmalah pou pâkuem naseh. A manu yonnae raphoe pouh hanh naseh.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
Hotnaw teh BAWIPA hmalah pou kamnuek naseh. Het talai van vah, ahnimouh pahnimhoehnae awm hanh naseh.
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Bangkongtetpawiteh, lungmanae kamnue sak hanelah, panuek awh hoeh. A lung ka tangpawk e patenghai a thei thai awh nahanelah, a reikathai hoi mathoenaw hah a pacekpahlek awh.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Thoe a bo awh e hah amamouh lathueng bawt naseh. Banglahai a noutna awh hoeh e yawhawi ni ahla poungnae koe cettakhai naseh.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Thoebonae hah angki lah a kho e patetlah, a von dawk tui patetlah kâen naseh. A hru thung satui patetlah kâen naseh.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
A kâkhu e hah a khohna patetlah coung naseh, taisawm patetlah a keng dawk pou kâyeng naseh.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Hothateh, ka tarannaw koe BAWIPA ni moipathungnae lah awm naseh. Na pathoe awh dawkvah, a pang awh e lah awm naseh.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Hateiteh Oe Bawipa Jehovah, kai hateh na min kecu dawk hawinae hoi na awmkhai haw. Na lungmanae dawkvah, na rungngang haw.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Tami ka roedeng hoi tami ka vout e lah doeh ka o. Ka thung vah ka lungthin teh hmâ a ca.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Kanîka patetlah ka kahma teh, awsi patetlah ka kâhuet.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Ka khokpakhu teh rawcahai kecu dawk cak hoeh, ka takthai teh a kamsoe.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Ahnimouh ni na pathoe hanelah ka o teh, na hmu awh toteh lû na saling sin awh.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
Oe BAWIPA ka Cathut, na kabawm haw. Na lungmanae patetlah na rungngang haw.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
BAWIPA, hethateh na kut hoi sak e doeh tie a panue thai awh nahanlah.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Ahnimouh ni thoe na bo eiteh, nang ni yawhawi na poe haw. Ahnimouh a thaw awh navah kayak awh naseh. Hatei, na san teh konawm naseh.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Na katukkungnaw teh kayanae ni ramuk awh naseh. Min mathoenae hni ni koung ramuk naseh.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ka pahni hoi BAWIPA teh puenghoi ka pholen han. Bokheiyah, maya hmalah ama teh ka pholen han.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
Bangkongtetpawiteh, yon kapennaw kut dawk hoi rungngang hanelah, ka roedengnaw e aranglah a kangdue han.
