< Salme 109 >
1 Min Lovsangs Gud, ti ikke!
Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Kai kah koehnah Pathen aw hilphah boeh.
2 Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
Halang kah a ka neh hlangthai palat kah a ka te kai taengah ong uh tih a lai loh a honghi a thui uh.
3 og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
Hmuhuetnah olka neh kai m'vael uh tih a honghi nen khaw kai n'nen uh.
4 Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
Kai kah lungnah dongah kai n'khingkhoek uh cakhaw kai loh thangthuinah ka khueh pah.
5 Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
Hno then te kai taengah boethae neh, kai kah lungnah te hmuhuetnah neh a khueh uh.
6 Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
Anih te halang loh cawh saeh lamtah a bantang kut ah Satan pai pah saeh.
7 Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
Anih te laitloek vaengah a halang phoe pah saeh lamtah a thangthuinah te tholh la poeh saeh.
8 Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
A hing tue khaw a bawn la om saeh lamtah, a cawhnah te hlang tloe loh rhawt saeh.
9 Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
A ca rhoek te cadah la, a yuu khaw nuhmai la om uh saeh.
10 Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
A ca rhoek khaw poeng poeng uh saeh lamtah buh bih uh saeh. A imrhong khui lamkah vawtthaih uh saeh.
11 Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
A khueh boeih te puhlah loh n'hlaeh saeh lamtah a thaphu te kholong loh poelyoe pah saeh.
12 Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
Anih taengah sitlohnah aka khueh om boel saeh lamtah a ca cadah rhoek te aka rhen om boel saeh.
13 Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
A hmailong kah cadilcahma te phae la om saeh lamtah a ming khaw a tloe la hmata bal saeh.
14 Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
A napa rhoek kathaesainah te BOEIPA hmaiah poek saeh lamtah a manu kah tholhnah te hmata boel saeh.
15 De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
A tholhnah te BOEIPA hmaiah om taitu saeh lamtah amih poekkoepnah te diklai lamkah phae la om saeh.
16 fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
Sitlohnah khueh ham poek pawt tih khodaeng lungma neh thinko aka paeng hlang te duek sak ham a hloem.
17 Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
Rhunkhuennah te a lungnah dongah amah tlak thil saeh. Yoethennah khuiah a naem pawt dongah a taeng lamkah vikvik lakhla saeh.
18 Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
Rhunkhuennah te khaw a himbai la bai saeh lamtah a kotak khuiah tui bangla, a rhuh khuiah khaw situi bangla kun pah saeh.
19 Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
Amah te himbai cun bangla om pah saeh lamtah cihin bangla yen taitu saeh.
20 Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
Hekah he BOEIPA taeng lamkah kai aka khingkhoek rhoek neh ka hinglu he a thae la aka thui rhoek kah thaphu la om saeh.
21 Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
Tedae namah tah ka Boeipa Yahovah coeng ni. Na sitlohnah then te na ming ham, kai taengah saii lamtah n'huul lah.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
Kai tah mangdaeng neh khodaeng la ka om tih ka lungbuei khaw ka kotak ah thiip coeng.
23 Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
Khokhawn a khuup vaengkah bangla ka khum tih kaisih bangla ka congpet.
24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
Yaehnah dongah ka khuklu hlinghlawk tih ka pum dongkah ka tha khaw pim coeng.
25 Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
Te vaengah kai he amih kah kokhahnah la ka om tih kai m'hmuh uh vaengah a lu a hinghuen uh.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
BOEIPA ka Pathen aw kai n'bom lah. Namah kah sitlohnah vanbangla kai n'khang lah.
27 at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
Te vaengah BOEIPA namah loh na kut neh na saii te ming uh saeh.
28 Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
Amih te thaephoei thil uh cakhaw namah loh yoethen na paek bitni. Tlai thil uh cakhaw yahpok uh saeh lamtah na sal loh a kohoe saeh.
29 Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
Kai aka khingkhoek rhoek te mingthae loh a vuei uh vetih amamih kah yahopohnah loh hnikul bangla cun uh ni.
30 Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
Ka ka neh a nah la BOEIPA ka uem vetih hlangping lakli ah amah te ka thangthen ni.
31 thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
A hinglu aka boe sak lamloh khang ham khodaeng kah bantang ah a pai pah.