Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

Dawid dwom. Onyankopɔn, me koma asi pi; mede me kra nyinaa bɛto wʼayeyi nnwom.

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Munnyan, sanku ne bɛnta! Menyan anɔpahema.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Awurade, mɛkamfo wo wɔ aman mu; mɛto wo ho nnwom wɔ nnipa no mu.

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Wʼadɔe so, ɛkorɔn sen ɔsoro; wo nokwaredi du wim.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Onyankopɔn, ɛsɛ sɛ wɔma wo so tra ɔsoro, na ama wʼanuonyam aba asase nyinaa so.

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Fa wo nsa nifa gye yɛn na boa yɛn, na ama wɔn a wodɔ wɔn no anya nkwa.

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Onyankopɔn akasa afi ne kronkronbea se, “Nkonim mu na mɛkyɛ Sekem mu na masusuw Sukot Bon.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Gilead yɛ me de; Manase nso saa ara; Efraim yɛ me dade kyɛw, Yuda yɛ mʼahempema.

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Moab yɛ me guasɛn, Edom so na metow me mpaboa gu; na meteɛ mu nkonimdi so gu Filistifo so.”

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Hena na ɔde me bɛkɔ kuropɔn a wɔabɔ ho ban no mu? Hena na obedi mʼanim akɔ Edom?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

Onyankopɔn, ɛnyɛ wo na woapo yɛn na wo ne yɛn asraafo nkɔ ɔsa bio ana?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Boa yɛn tia ɔtamfo no, na ɔdesani mmoa nka hwee.

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Onyankopɔn wɔ yɛn afa yi, yebedi nkonim, na obetiatia yɛn atamfo so.