< Salme 108 >

1 En Sang, en Psalme af David.
Pesem in psalm Davidov. Z radostnim srcem svojim, o Bog, bodem pel in prepeval, tudi slava moja.
2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
Vstanite, brenklje in citre; zbudim se sè zarijo.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Slavil te bodem med ljudstvi, Gospod; in prepeval ti bodem med narodi:
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Velika je nad nebesa milost tvoja, in noter do gornjih oblakov resnica tvoja.
5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
Povzdigni se nad nebesa, o Bog; in čez vso zemljo slava tvoja!
6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
Da se rešijo izvoljeni tvoji, pomagaj z desnico svojo in usliši me.
7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Bog jo govoril po svetosti svoji; radoval se bodem, v dél dobodem Sihem, in dolino Sukotsko merim.
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
Moj je Gilead, moj Manase, in Efrajm moč glave moje, Juda poveljnik moj.
9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
Moab umivalnik moj; čez Edom vržem svoj čevelj; proti Palestini bodem ukal.
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Kdo me popelje v utrjeno mesto, kdo me popelje do Edoma?
11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
Ali nisi bil ti, o Bog, zavrgel nas? da nisi hodil, o Bog, med našimi vojskami?
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
Daj nam pomoč zoper sovražnika; drugače je ničevost pomoč človeška.
13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
V Bogu delajmo vrlo, in on bode poteptal sovražnike naše.

< Salme 108 >