Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

[Psalm lal David] Arulana pulaik insiuk, O God! Nga fah on ac kaksakin kom. Ngutalik, O ngunik!

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Ngutalik, harp nutik ac lyre nutik! Nga ac fah okasak faht uh.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Nga fah sot kulo nu sum, O LEUM GOD, inmasrlon mutunfacl uh. Nga fah kaksakin kom inmasrlon mwet uh.

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Lungse kawil lom sowak fulat liki kusrao; Oaru lom sun pukunyeng uh.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

O God, akkalemye fulat lom yen engyeng uh, Ac wolana lom fin faclu nufon.

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Molikutla ke ku lom. Topuk pre luk, Tuh mwet su kom lungse fah ku in moliyukla.

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Liki acn mutal sel, God El fahk, “Ke sripen nga kutangla, nga fah kitalik acn Shechem Ac oralik Infahlfal Sukkoth nu sin mwet luk.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Ma luk pa acn Gilead, oayapa acn Manasseh; Acn Ephraim, mwe loeyen sifuk, Ac acn Judah pa scepter luk.

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

A nga fah orekmakin acn Moab oana sie ahlu in winwin luk; Nga fah sisang fahluk luk nu fin acn Edom In akkalemye lah ma luk pa acn we. Nga fah sala ke kutangla luk fin mwet Philistia.”

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

O God, su ac fah usyula nu in siti se oasr pot we? Su ac fah kolyula nu Edom?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

Ya kom siskutla na pwaye? Ya kom ac tia wi mwet mweun lasr uh illa?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Kasrekut lain mwet lokoalok lasr, Mweyen kasru sin mwet uh wangin sripa.

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Ke God El wi kut lac, kut ac fah kutangla; El ac fah kutangla mwet lokoalok lasr uh.