Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

Anumzamoka nagu'areti hu'na kagritera namentintia nehue. Ana nehuanki'na maka nagu'areti hu'na zagamera nehu'na, kagri kagia ahentesga hugahue.

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Nanterama zahufa masama osu'nesige'na oti'na laeliema nehaza zavenane, hapu'ema nehaza zavenanena nehe'na masama hu'zana azeri otisugeno masa hugahie.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Maka ama mopafima mani'naza vahe'mokizmi zamavufi, Ra Anumzamoka susu hugantegahue. Ana nehu'na kokankokama nemaniza vahe'mokizmi zamavufi kagi'a ahentesga hu'na zagamera hugahue.

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Na'ankure vagaore mevava kavesi zamo'a mona agatereno ame'nagame mareri'ne. Ana nehigeno so'e kavukva'ma hurante vavama hunka neana zamo'a onagamu hampompi mareri'ne.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Anumzamoka kagri kagia ahentesga hanunkeno monafi marenerisigeno, kagri hihamu masazankamo'a maka ama mopafina vuno eno hanige'za vahe'mo'za antahiza ke'za hanaze.

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Hanki menina kagrama kavesinerantana vaheka'a tagu'vazinka ete tavaro. Nunamuni'a antahi nenaminka kagra hankave ka'areti nagu'vazio.

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Anumzamo'a ruotage'ma hu'nea mono noma'afi mani'neno amanage huno huvempa hu'ne. Nagra hara ko hugatere'noanki'na, muse hu'na Sekemu mopane Sukoti agupo mopa refko hugahue.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Giliati mopane Manase mopamokea nagri mopa menakeno, Efraemi mopamo'a bronsi fetori nanunte nentanuankna huno megeno, Juda mopamo'a kini vahe'mo'ma azampima e'neria azotani'agna hu'ne.

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Hagi Moapu mopamo'a tifre zuompa ni'agna hu'neankino, henka nagri eri'za vahe nemanisige'na, Idomu mopafi nagia nona zafi atregahue. Ana nehu'na Filistia vahera hara huzmagatenere'na, kezati'na musena hugahue.

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Iza navareno hankave vihu keginama hugagi'naza rankumapina ufregahie? Iza navareno Idomu mopafina vugahie?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

Anumzamoka kagra ko kamefi hurami'nampi? Anumzamoka tagri sondia vahera zamaza osugahampi?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Anumzamoka taza hugeta ha' vahetia hara huzmagateramneno. Na'ankure vahe'mo'ma tazama hu'zamo'a, amne zankna hugahie.

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Anumzamo'a taza hanigeta hara huzmageteregahune. Na'ankure ha' vahetia agiareti zamare hapatigahie.