< Salme 108 >
1 En Sang, en Psalme af David.
神よわが心はさだまれり われ謳ひまつらん 稱まつらん わが榮をもてたたへまつらん
2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
筝よ琴よさむべし われ黎明をよびさまさん
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
ヱホバよ我もろもろの民のなかにてなんぢに感謝し もろもろの國のなかにてなんぢをほめうたはん
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
そは汝のあはれみは大にして天のうへにあがり なんぢの眞實は雲にまでおよぶ
5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
神よねがはくはみづからを天よりもたかくし榮光を全地のうへに擧たまへ
6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
ねがはくは右の手をもて救をほどこし われらに答をなして愛しみたまふものに助をえしめたまへ
7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
神はその聖をもていひたまへり われ甚くよろこばん我シケムをわかちスコテの谷をはからん
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
ギレアデはわがものマナセはわが有なりエフライムも亦わが首のまもりなりユダはわが杖
9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
モアブはわが足盥なりエドムにはわが履をなげんペリシテよわが故によりて聲をあげよと
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
誰かわれを堅固なる邑にすすましめんや 誰かわれをみちびきてエドムにゆきしや
11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
神よなんぢはわれらを棄たまひしにあらずや 神よなんぢはわれらの軍とともに出ゆきたまはず
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
ねがはくは助をわれにあたへて敵にむかはしめたまへ 人のたすけは空しければなり
13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
われらは神によりて勇しくはたらかん われらの敵をふみたまふものは神なればなり