Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

Cantique et psaume de David. Mon cœur est prêt, ô Dieu, mon cœur est prêt; je vais chanter des psaumes en ma gloire.

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Réveillez-vous, ma harpe et ma cithare; je me lèverai dès l'aurore.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Seigneur, je te rendrai gloire parmi les peuples; je te chanterai des psaumes parmi les Gentils.

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Car ta miséricorde est plus grande que les cieux; et ta vérité va jusqu'aux nues.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Dieu, sois exalté au-dessus des cieux; que ta gloire soit répandue sur toute la terre!

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Afin que tes bien-aimés soient délivrés, sauve-moi par ta droite, et exauce-moi.

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Dieu a parlé dans son sanctuaire; je me réjouirai, et je partagerai Sichem, et je mesurerai le val des Tabernacles.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

A moi est Galaad, à moi Manassé; Ephraïm est l'appui de ma tête; Juda est mon roi,

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Et Moab le vase de mon espérance. Je poserai ma sandale sur l'Idumée, les étrangers me sont soumis.

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Qui me ramènera dans la ville forte? Qui me guidera jusqu'à la terre d'Édom?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

N'est-ce pas toi, ô Dieu, qui nous avais repoussés; ô Dieu, toi qui ne sortais plus à la tête de nos armées?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Donne-nous ton secours pour nous tirer de la tribulation; car il est vain, le salut qui vient de l'homme.

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

En Dieu nous mettons notre force, et lui-même réduira à néant nos ennemis.