Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

Cantique. Psaume de David. Mon cœur est affermi, ô Dieu! je chanterai, et je psalmodierai, … mon âme aussi.

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Éveillez-vous, luth et harpe! Je m’éveillerai à l’aube du jour.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Je te célébrerai parmi les peuples, ô Éternel! et je chanterai tes louanges parmi les peuplades;

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

Car ta bonté est grande par-dessus les cieux, et ta vérité [atteint] jusqu’aux nues.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Élève-toi, ô Dieu! au-dessus des cieux, et que ta gloire soit au-dessus de toute la terre.

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Afin que tes bien-aimés soient délivrés, sauve par ta droite, et réponds-moi.

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Dieu a parlé dans sa sainteté: je me réjouirai; je partagerai Sichem et je mesurerai la vallée de Succoth.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Galaad est à moi, Manassé est à moi, et Éphraïm est la force de ma tête; Juda est mon législateur;

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Moab est le bassin où je me lave; sur Édom j’ai jeté ma sandale; sur la Philistie je pousserai des cris de triomphe.

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Qui me conduira dans la ville forte? Qui me mènera jusqu’en Édom?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

Ne sera-ce pas toi, ô Dieu, qui nous as rejetés, et qui n’es pas sorti, ô Dieu, avec nos armées?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Donne-nous du secours pour sortir de détresse; car la délivrance qui vient de l’homme est vaine.

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

Par Dieu nous ferons des actes de valeur, et c’est lui qui foulera nos adversaires.