Salme 108
1 En Sang, en Psalme af David.
(En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
