Salme 108
1 En Sang, en Psalme af David.
En Sang. En Salme af David.
2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;
9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«
11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
