Salme 108

1 En Sang, en Psalme af David.

Pjesma. Psalam. Davidov. Moje je srce sigurno, Bože, sigurno je srce moje: pjevat ću i svirati.

2 Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

Probudi se, dušo moja! Probudi se, harfo i citaro! Probudit ću zoru jutarnju.

3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

Hvalit ću te, Jahve, među narodima, među pucima tebi ću pjevati,

4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

jer do neba je dobrota tvoja, do oblaka tvoja vjernost.

5 Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

Uzvisi se, Bože, nad nebesa, slava tvoja nek' je nad svom zemljom!

6 Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

Da ti se ljubimci izbave, desnicom pomozi, usliši nas!

7 Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

Bog reče u svom Svetištu: “Šekem ću razdijelit' kličući, dolinu ću Sukot izmjeriti.

8 Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

Moj je Gilead, moj Manaše, Efrajim mi kaciga, Judeja žezlo moje!

9 Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

Moab je sud iz kojeg se umivam, na Edom ću baciti obuću, nad Filistejcem slaviti pobjedu!”

10 Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

Tko će me dovesti do utvrđena grada, tko će me dovesti do Edoma?

11 Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

Zar nećeš ti, o Bože, što nas odbaci? Zar nećeš više, Bože, sa četama našim?

12 Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

Pomozi nam protiv dušmana, jer je ljudska pomoć ništavna!

13 Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.

S Božjom pomoću hrabro ćemo se boriti, Bog će zgaziti naše dušmane.